Status på Alaska-mødet mellem Trump og Putin om Ukraine-krigen
Alaska-mødet (også kaldet “Alaska 2025” eller “Trump-Putin Summit”) fandt sted den 15. august 2025 på Joint Base Elmendorf-Richardson i Anchorage, Alaska. Det var det første møde mellem USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin siden Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022. Mødet varede næsten tre timer og fokuserede primært på at finde en løsning på Ukraine-krigen, men endte uden nogen konkret aftale eller våbenhvile.
Nøglepunkter fra mødet:
- Ingen gennembrud: Trump havde før mødet truet med “alvorlige konsekvenser” (som sanktioner), hvis Putin ikke accepterede en våbenhvile. Men der blev ikke indgået nogen aftale om at stoppe kampene. Trump beskrev mødet som “meget produktivt” og med “stort fremskridt”, men indrømmede: “Der er ingen deal, før der er en deal.” Putin kaldte det “konstruktivt” og “nuttigt”, men gentog krav om at løse konfliktens “rodårsager” – et udtryk for Ruslands krav om ukrainsk neutralitet, demilitarisering og anerkendelse af besatte territorier (som Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja, Kherson og Krim).
- Territoriale krav: Putin foreslog ifølge kilder at fryse frontlinjerne i udveksling mod, at Ukraine afstår Donbas-regionen (Donetsk og Luhansk) fuldt ud til Rusland. Han var villig til at give små ukrainske områder tilbage i Sumy og Kharkiv, men krævede også, at Ukraine ikke må indtræde i NATO, og at vestlige tropper ikke placeres der. Trump støttede ideen om en “permanent fredsaftale” frem for en midlertidig våbenhvile, hvilket passer bedre til Putins position.
- Atmosphære og symbolik: Putin fik en varm velkomst med rød løber, håndtryk og flyover med amerikanske kampfly (F-22 og B-2). Trump lod Putin tale først og roste deres relation. Putin kaldte Trump “nabo” (på grund af Alaskas nærhed til Rusland) og inviterede til et næste møde i Moskva. Kritikere ser det som en diplomatisk sejr for Putin, der har været isoleret siden 2022 (han er internationalt eftersøgt for krigsforbrydelser via ICC).
- Ukraines udeladelse: Ukraine-præsident Volodymyr Zelenskyj var ikke inviteret, hvilket Zelenskyj senere kaldte “en skam”. Trump ringede til Zelenskyj efter mødet og planlagde et møde i Det Hvide Hus den 18. august med europæiske ledere (bl.a. fra Frankrig, Tyskland, Storbritannien). Zelenskyj rejste sig mod territoriale afståelser og krævede sikkerhedsgarantier.
Opfølgning og nuværende status (pr. 8. september 2025):
- Ingen fremskridt siden mødet: Krigen fortsætter med intensiverede russiske angreb. Den 7. september lancerede Rusland sit største luftangreb hidtil med over 600 droner og missiler mod Kyiv og vestlige byer, hvilket dræbte mindst tre personer (inkl. et barn) og ramte regeringsbygninger. Trump har truet med straf mod Putin, men ingen nye sanktioner er indført. Putin har afvist direkte møder med Zelenskyj uden forudgående ukrainske indrømmelser.
- Sikkerhedsgarantier: Trump har antydet US-støtte til ukrainske sikkerhedsgarantier (f.eks. luftstøtte uden amerikanske tropper på jorden), men uden detaljer. Europæiske ledere (EU’s “koalition af villige”) har lovet at støtte Ukraine og afvist russiske krav om veto over NATO-medlemskab. Zelenskyj understregede i et ABC News-interview den 7. september: “Putins mål er at okkupere Ukraine. Indtil han gør det, vinder vi.” Han kritiserede Alaska-mødet for at give Putin “hvad han ville have” uden Ukraine til stede og kaldte for mere pres på Ruslands energi-eksport.
- Putins seneste udtalelser: Den 1. september sagde Putin under et SCO-møde i Kina, at han og Trump nåede “forståelser” i Alaska om at “åbne vejen til fred”, men skyldte krigen på et “kup i Ukraine støttet af Vesten” og NATO-udvidelse. Han har ikke bekræftet møder med Zelenskyj og fortsætter med at kræve “rodårsager” løst først.
- Europæisk og amerikansk reaktion: Europæiske ledere (f.eks. Macron, Starmer, Merz) roste Trumps indsats, men advarede mod at give efter for Rusland. I USA er der splittelse: Nogle ser mødet som et fiasko, mens Trump-base støtter hans “fredsindsats”. Zelenskyj er åben for et møde med Putin “hvor som helst undtagen Moskva”, men kun med sikkerhedsgarantier.
Overordnet vurdering:
Mødet gav Putin legitimering uden indrømmelser, mens Ukraine føler sig overset. Krigen er i en dødvande med russiske fremskridt i øst (f.eks. Pokrovsk-offensiven), men Ukraine holder stand takket være vestlig hjælp. Trump har givet Putin “et par uger” til at svare, men uden pres (som sanktioner) fortsætter Rusland angrebene. En fredsaftale kræver ukrainske territoriale indrømmelser, hvilket Kyiv afviser. Situationen er fastlåst, og eksperter forventer en langvarig konflikt uden snarlig løsning. For mere detaljer, se kilder som BBC, NYT og Al Jazeera.
billede: www.Easy-Peasy.AI
About the Author
