Kommunalvalget i København afholdes den 18. november 2025 og bliver et spændende opgør mellem de røde og grønne partier på den ene side og de borgerlige på den anden. København har siden 2014 været styret af en rød-grøn koalition, men valget i 2021 viste en svækkelse for Socialdemokratiet (S), der kun fik 12% af stemmerne, mens Enhedslisten (EL) og SF overtog ledelsen blandt de røde. Nu, med Pernille Rosenkrantz-Theil som S’ spidskandidat til overborgmesterposten, handler kampen om at genvinde tillid i en by præget af boligmangel, grøn omstilling og sociale udfordringer. Analysen her fokuserer på S’ chancer, Theils visioner og de nævnte specifikke emner.
Kan Socialdemokratiet tabe i København?
Socialdemokratiet står over for en udfordrende, men ikke umulig situation. Tidligt i 2025 viste målinger en stor tilbagegang for S i København, hvor partiet lå på 12-14%, mens SF og EL dominerede blandt de røde med op mod 20% hver. Dette afspejlede en bredere tendens i de store byer, hvor S mistede stemmer til de mere grønne alternativer på grund af kritik af boligpolitik og integration. Men siden Pernille Rosenkrantz-Theil overtog som spidskandidat i foråret 2025, har S gjort et markant come-back. En Norstat-måling fra maj 2025 viste S oppe på 17,4% – en stigning på over 5 procentpoint – hvilket Theil kaldte en “tillidserklæring”. Senere målinger i juni pegede på et muligt flertal til den “grønne koalition” (SF, EL og Radikale), men S’ fremgang har stabiliseret sig, og partiet ser ud til at kunne sikre sig 15-18% ved valget.
Tab for S ville primært betyde, at de mister overborgmesterposten til SF’s Sisse Marie Welling eller EL’s Line Barfod, der stadig leder i de røde blokke. Dog er S’ position stærk blandt familier og i ydre byområder, og Theils fokus på velstand og boliger kunne mobilisere vælgere. Et fuldt nederlag er usandsynligt – S vil sandsynligvis forblive en nøglespiller i en rød-grøn regering – men de risikerer at blive marginaliseret, hvis de grønne partier går sammen i et valgforbund, som planlagt i juni 2025. Med kun to måneder tilbage handler det om at udnytte momentum fra Theils bogudgivelse og lovnader om fri børnepasning.
Hvilke visioner har Pernille Rosenkrantz-Theil?
Pernille Rosenkrantz-Theil, som har været folketingsmedlem indtil maj 2025 og nu fuldtids engageret i kampagnen, præsenterer sine visioner i bogen København, København, der udkom den 4. september 2025. Bogen er en personlig fortælling om hendes relation til byen, blandet med politiske forslag, der delvist bryder med S’ traditionelle linje. Hun beskriver København som en by, der “skylder hende alt”, og lægger vægt på at vende tommerne mod en mere folkelig, arkitekturbevidst og familievenlig udvikling – væk fra de andre røde partiers fokus på høj bebyggelse og radikal grøn omstilling.
Nøgleelementer i hendes visioner inkluderer:
- Byudvikling og arkitektur: Et “øget fokus på traditionel københavnsk arkitektur” med krav om murstensfacader, gavludsmykninger og begrænsning af nedrivninger. Hun vil bremse høj bebyggelse og “turboturisme”, der ifølge hende overbelaster centrum, og i stedet investere i grønne områder og lokalsamfund.
- Velstand og hverdag: En by med “verdens mest velfungerende velfærdssystem”, hvor folk kan bo, arbejde og starte familie uden at flytte ud af byen. Hun understreger fællesskab, solidaritet og en “fungerende hverdag” med plads til biler og cykler.
- Afvigelse fra partilinjen: Theil indrømmer frustration over tidligere S-løfter, som hun mener var for løse, og hun har været tæt på at tage offentligt opgør med partikolleger som Sophie Hæstorp Andersen. Hendes tilgang er mere borgerlig end traditionelt S – f.eks. støtte til bilister – hvilket kunne appellere til midterfløjen, men risikerer at splitte de røde.
Samlet set er visionerne en blanding af socialdemokratisk velstandsfokus og konservativ bybevarelse, der adresserer kritik af S’ tidligere “grønne” kompromiser. Kritikere kalder det dog for “fattige visioner”, der ikke matcher byens store udfordringer som boligmangel.
Specifikke emner: P-pladser, lejeboliger, gratis børnepasning og valgflæsk
- P-pladser: Theil og S’ valgprogram lægger vægt på at gøre parkering lettere for københavnere, der har brug for bil – især i ydre byområder. De foreslår flere underjordiske parkeringsanlæg, incitamenter til elbiler og en ny parkeringsreform for at sikre “pladser nok”. Dette er et direkte svar på kritik af S’ tidligere cykelvenlige politik, der førte til nedlagte p-pladser, og det positionerer Theil som pragmatisk over for bilister.
- Lejeboliger: Bolig er centralt i S’ “revolutionære” program, der sigter mod færre dyre private lejeboliger og flere overkommelige alternativer som almene boliger og små ejerlejligheder. De vil bekæmpe spekulanter, der udnytter regler, og sikre nybyggeri med traditionel københavnsk stil (mursten, skrå tag) plus mere grønne arealer. Målet er at holde familier i byen, men uden at nævne konkrete tal for lejepriser – det er mere en visjon om “boliger til københavnere først”.
- Gratis børnepasning: Et af S’ mest konkrete løfter er at gøre vuggestuer og børnehaver gratis for alle københavnske familier, hvilket frigør ca. 4.000 kr. om måneden pr. barn. Forslaget blev lanceret i august 2025 og er rettet mod unge familier, der presses af høje bolig- og pasningsomkostninger. Programmet uddyber det med mere naturbaserede institutioner, bedre pædagogforhold og lokal adgang for at mindske transporttid. Det er en del af en bredere børnevenlig vision, hvor børn kommer hjem “med lys i øjnene og snavs under neglene”.
- Valgflæsk: Begreber som gratis børnepasning kritiseres som klassisk “valgflæsk” – populære løfter uden fuld finansieringssikring, der belaster kommunenskatteydere. S’ program lover generelt mere velstand uden skattelettelser, hvilket giver anledning til debat om bæredygtighed. Theil har selv udtrykt frustration over tidligere S-løfter, der ikke holdt, men hendes nuværende pakke (gratis pasning, parkering, boligreform) ses som et forsøg på at vinde tilbage tabte vælgere uden at love “alt til alle”. Kritikere peger på, at det minder om S’ nationale tendens til at være “røde før valget og blå efter”.
Islamisme i København, islamisering af Nørrebro og Tingbjerg
Islamisme og påstået islamisering er et gammelt og polariserende emne i København, især i områder som Nørrebro og Tingbjerg, men det er ikke et dominerende tema i 2025-valgkampen. Historisk set har der været bekymringer om ekstremistiske grupper: I 2011-2012 forsøgte små salafistiske netværk, inspireret af britiske modeller, at indføre “sharia-zoner” i Tingbjerg og Nørrebro, med fokus på at forbyde alkohol og underholdning. Disse initiativer blev kraftigt fordømt af flertallet af danske muslimer og førte til politiindsatser. Rapporter fra 2010’erne nævner også Hizb ut-Tahrir-aktiviteter i Tingbjerg og salafisme i Nørrebro, ofte knyttet til ungdomsradikalisering.
I 2025 er debatten mere nuanceret og mindre alarmistisk. Der er ingen større rapporter om voksende islamisme; i stedet handler fokus om integration gennem velfærd og uddannelse. Nylige hændelser inkluderer ramadan-fejringer i offentlige rum som Københavns Rådhus (marts 2025), der udløste borgerlig kritik for at give islam “for meget plads” i det offentlige, mens andre ser det som inklusion. Et X-indlæg fra juli 2025 beskrev en “islamisk magtdemonstration” i Nørrebro som uhyggelig, men det er isolerede stemmer fra højrefløjen. S’ program nævner ikke islamisme direkte, men understreger generel integration via boliger, skole og fællesskab – en implicit modvægt til tidligere radikalisering.
Påstanden om “islamisering” af Nørrebro og Tingbjerg stammer ofte fra højrepopulistiske kilder og peger på høj andel af indvandrere (ca. 20-30% i disse områder er muslimer), men data viser, at de fleste er moderate, og integrationen er forbedret via sociale programmer. Ingen kilder fra 2025 indikerer en eskalerende trussel; det er mere en debat om kulturel synlighed end reel ekstremisme. Theil kunne potentielt bruge dette til at appellere til borgerlige vælgere ved at fremhæve tryghed i ydre byer, men S holder sig til bredere velfærdsretorik.
Samlet set peger valget mod en tæt kamp, hvor S’ chancer hænger på Theils evne til at levere konkrete løsninger uden at virke som “valgflæsk”. Byens udfordringer – fra boliger til integration – vil afgøre, om hun kan holde S i spil.
About the Author
