Dans Danmark i Frit Fald – Ledelsesfiasko?
Populær sport i krise, medlemstal halveret på 4 år.
Af AINews-redaktionen
Dans er en af de mest universelle former for bevægelse og udtryk. Uanset alder, baggrund eller fysisk form kan næsten alle nyde glæden ved at svinge hofterne til rytmen, uanset om det er på en fest, i en klub eller som en del af en struktureret sport. I Danmark har dans længe været en folkekær aktivitet, der kombinerer motion, socialt samvær og kunstnerisk udfoldelse. Alligevel står den organiserede dansesport over for en alvorlig udfordring: Dans Danmark, det nationale forbund for dansesport, har oplevet en dramatisk nedgang i medlemsantallet. Fra omkring 13.000 medlemmer for fire år siden er tallet nu halveret til cirka 6.500. Hvordan kan en så populær gren ende i en så dyb medlemskrise?
En populær sport under pres
Dans som sport og fritidsaktivitet har dybe rødder i Danmark. Ifølge historiske oplysninger fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) har dansesporten oplevet perioder med vækst og nedgang siden midten af 1900-tallet, men de seneste år har været præget af særlige udfordringer. Dans Danmark, der blev dannet i 2021 som en paraplyorganisation for fem forskellige dansearter, skulle have været et skridt mod en stærkere og mere samlet sektor. Organisationen dækker primært konkurrencedans som standard- og latindans, men inkluderer også elementer af andre stilarter. Alligevel peger tal fra de seneste år på en markant tilbagegang af medlemmer, hvilket står i kontrast til den generelle fremgang i dansk idræt som helhed. DIF og DGI rapporterer samlet set en stigning på over 59.000 medlemmer i 2024, hvilket bringer det totale tal op på næsten 2,5 millioner. Men for Dans Danmark har udviklingen været den modsatte vej.
Den halvering af medlemsantallet fra ca. 13.000 til 6.500 over fire år er ikke kun et statistisk fænomen – det afspejler dybere strukturelle problemer. Mens andre idrætsgrene som atletik oplever vækst for første gang i otte år, kæmper dansesporten med at fastholde engagementet. Eksperter og klubber peger på flere faktorer, der bidrager til krisen.
Ledelsesvigt og manglende strategisk retning
En central kritik rettet mod Dans Danmark handler om ledelsen. Forbundet har været plaget af økonomiske underskud og intern uro. I 2023 viste regnskaberne et underskud på over 900.000 kroner, og flere klubber har udtrykt mistillid til bestyrelsen. Et årsmøde i 2024 blev endda afbrudt i flere måneder, da både regnskab og budget blev nedstemt, hvilket efterlod organisationen i et midlertidigt vakuum. Kritikere, inklusive elitedansere og klubledere, har kaldt situationen for “helt sort” og advaret om, at det kan “dræbe sporten”.
Et bemærkelsesværdigt hul i organisationen er fraværet af en dedikeret sportschef. I modsætning til mange andre idrætsforbund mangler Dans Danmark en central figur, der kan drive udvikling, talentudvikling og strategiske initiativer. Dette har ført til en følelse af stagnation, hvor klubber føler sig overset i forhold til deres behov for støtte og vækst. I stedet for at fokusere på medlemsvækst har forbundet prioriteret administrative opgaver, som indberetning af medlemstal til DIF, uden at adressere de underliggende problemer.
Manglende innovation i danseformer
En anden væsentlig årsag til medlemsnedgangen er manglen på tilpasning til moderne tendenser. Mens dans globalt blomstrer med stilarter som salsa, tango og urbane former, der appellerer til yngre generationer, synes Dans Danmark at holde fast i traditionelle discipliner. Forbundet er tilknyttet World DanceSport Federation (WDSF) og fokuserer primært på konkurrencedans som ballroom og latin, men der er begrænset integration af nye eller populære stilarter. Salsa og tango, der ofte nævnes som eksempler på attraktive, sociale danseformer, er ikke centralt integreret i forbundets tilbud, hvilket efterlader et hul for potentielle medlemmer, der søger mere varierede oplevelser.
I stedet dominerer ældre former som folkedans i visse segmenter af den organiserede dans, hvilket kan virke afskrækkende for yngre publikum. Mens DGI’s Dans & Musik oplever vækst med 27.852 medlemmer i 2024, tyder det på, at problemet ikke ligger i dansen selv, men i hvordan den organiseres. Klubudvikling og medlemsvækst er prioriteret på papiret, men manglen på nye initiativer har ført til, at mange vælger uorganiserede eller private alternativer.
Vejen frem: Muligheder for genopretning
Trods krisen er der håb for Dans Danmark. I 2025 har forbundet meldt om bedre styr på økonomien, med et budgetteret overskud. Klubberne kræver dog ændringer, herunder en ny ledelse og mere fokus på innovation. En potentiel løsning kunne være at indføre en sportschef til at drive udvikling og integrere populære stilarter som salsa og tango bredere. Desuden kunne samarbejder med DIF og andre organisationer hjælpe med at genoplive interessen.
Dans er stadig dejligt, og potentialet for vækst er stort. Spørgsmålet er, om Dans Danmark kan tilpasse sig i tide, før medlemskrisen bliver uoprettelig. AINews følger udviklingen tæt og opfordrer til åben dialog mellem forbund, klubber og medlemmer for at sikre dansens fremtid i Danmark.
About the Author
