SMV-regeringens historiske paradigmeskifte: Danmark skal rustes med langtrækkende præcisionsvåben mod Rusland

Af: AINEWS Redaktion | 17. september 2025

I et markant skift fra Danmarks traditionelle defensive forsvarsdoktrin har SMV-regeringen i dag annonceret en principbeslutning om at opbygge en militær kapacitet med langtrækkende præcisionsvåben. Formålet er klart: At styrke afskrækningen over for Rusland og sikre et robust forsvar i en tid med stigende geopolitiske spændinger. Statsminister Mette Frederiksen beskrev beslutningen som et “paradigmeskifte”, der for første gang giver Danmark offensive muligheder som missiler eller droner, der kan nå fjernere mål.

På et pressemøde i dag understregede Frederiksen nødvendigheden af at tilpasse forsvaret til moderne trusler: “Vi skal troværdigt kunne afskrække angreb på Danmark og NATO, og her er det ikke nok at have et stærkt luftforsvar.” Hun tilføjede, at langtrækkende præcisionsvåben er “afgørende for at vi kan levere troværdig afskrækkelse og sikre et robust forsvar af Danmark.” Beslutningen kommer i kølvandet på Ruslands fortsatte aggression i Ukraine og en eskalerende trussel mod NATO’s østlige flanke, hvor Danmark som en del af alliansen spiller en central rolle.

Forsvarsminister Troels Lund (M) præciserede, at våbnene skal kunne modstå langtrækkende militære angreb og bidrage til både nationalt forsvar og NATO’s kollektive sikkerhed. “Danmark skal have et militært forsvar i form af langtrækkende angrebsvåben, der kan modstå trusler fra for eksempel Rusland,” sagde han. Lund understregede dog, at regeringen endnu ikke har fastlagt tidsplanen: “Regeringen ved endnu ikke, hvornår Danmark kan råde over angrebsvåben til at afskrække Rusland.” Der er heller ikke besluttet, hvilke specifikke våbensystemer der skal anskaffes – det kan dreje sig om krydsermissiler, droner eller andre præcisionsstyrte våben – eller præcis hvor mange der er brug for.

Et centralt punkt i annonceringen er finansieringen. Ifølge Lund er der ikke behov for ny bevilgning, da midlerne kan hentes fra de allerede afsatte forsvarsbudgetter. “Trods nyt behov for langtrækkende våben er der ikke brug for ny finansiering,” fremhævede han. Dette kommer efter år med stigende forsvarsudgifter, der i 2025 udgør en betydelig del af BNP, drevet af NATO’s 2-procentsmål.

Et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik

Danmarks forsvar har historisk set været præget af en defensiv orientering, med fokus på territorial forsvar og NATO-samarbejde uden offensive kapaciteter. Denne beslutning markerer et brud, der afspejler en bredere europæisk trend mod øget afskrækkelse i lyset af Ruslands handlinger. “Et paradigmeskifte,” kaldte Frederiksen det, og pegede på, at Danmark nu skal kunne “nedskyde fjenders våben” før de rammer dansk jord.

Eksperter ser beslutningen som en logisk udvikling. I en rapport fra Forsvarsministeriet understreges det, at langtrækkende våben er essentielle for at matche Ruslands kapaciteter, som inkluderer hypersoniske missiler og langtrækkende raketter. Beslutningen støttes af de fleste partier i Folketinget, inklusive oppositionen, der har krævet lignende tiltag i lang tid.

Dog rejser det spørgsmål om etik, international ret og relationer til Rusland. Regeringen insisterer på, at våbnene udelukkende er defensive i karakter og vil blive brugt i overensstemmelse med NATO’s rammer. “Danmark skal opbygge et forsvar med langtrækkende missiler,” lød det fra Frederiksen, men uden at specificere rækkevidde eller mål.

Fremtiden for Danmarks forsvar

Næste skridt involverer en detaljeret analyse af mulighederne, inklusive samarbejde med allierede som USA og Sverige, der allerede har lignende systemer. En tidsramme for anskaffelse forventes at blive præsenteret i forsvarsaftalen, der udløber i 2027. Indtil da vil regeringen arbejde på at integrere de nye kapaciteter i den overordnede strategi.

Denne udvikling understreger, hvordan sikkerhedspolitikken i Europa er i konstant forandring. For Danmark betyder det en ny æra, hvor afskrækkelse ikke længere kun er defensiv, men også proaktiv. AINEWS vil følge udviklingen tæt og rapportere om de konkrete skridt fremad.

Kilder: DR, TV2 Nyheder, Berlingske, Forsvarsministeriet og flere.