Atomkraft som energikilde i Danmark: Fra “Nej tak” til ny debat – Hvad synes danskerne egentlig?

AINEWS – 18. september 2025

I en tid præget af energikriser, stigende CO2-udledninger og afhængighed af importeret energi er atomkraft pludselig blevet et hedt emne i Danmark. Siden Folketinget i 1985 vedtog, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning, har debatten ligget stille. Men med krigen i Ukraine, der har gjort os sårbare over for russisk gas, og udfordringerne ved at skalere sol- og vindenergi op, rykker kernekraft sig tættere på. Atomkraft leverer stabil energi dag og nat året rundt, er CO2-neutralt og langt sikrere i dag end nogensinde før. Er det tid til at genoverveje forbuddet? Og hvad tænker danskerne selv?

Historien: Et forbud fra 1985, der stadig hænger ved

Det hele startede med folkelige protester mod atomkraft i 1970’erne og 1980’erne. Kampagnen “Atomkraft? Nej tak!” mobiliserede hundredtusinder, og i 1985 vedtog Folketinget en beslutning, der pålagde regeringen at planlægge energi uden atomkraft. Beslutningen var drevet af bekymringer om sikkerhed, radioaktivt affald og miljøpåvirkning – især efter ulykker som Three Mile Island i 1979. Siden da har Danmark satset på vind og sol, hvilket har gjort os til en global leder inden for vedvarende energi. Men i dag, 40 år senere, kalder borgerlige partier som Liberal Alliance og Moderaterne for at fjerne forbuddet, mens regeringen – ledet af Socialdemokratiet – åbner for analyser af potentialet uden at love noget.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har i maj 2025 annonceret et større analysearbejde om risici og muligheder ved moderne atomkraft som supplement til sol og vind. Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med “åbne øjne” på emnet og understreger, at det er bedre med atomkraft i Europa end afhængighed af russisk gas. Alligevel er der ingen planer om at bygge værker i Danmark lige nu, ifølge Socialdemokratiets energiordfører Jesper Petersen.

Fordelene ved atomkraft: Stabil, grøn og uafhængig

Atomkraft er ikke som i 1985. Moderne reaktorer – især small modular reactors (SMR’er) – er designet med avancerede sikkerhedssystemer, der minimerer risikoen for ulykker. Siden Tjernobyl i 1986 er der ingen store katastrofer, og statistikker viser, at atomkraft har færrest dødsfald pr. produceret energienergi sammenlignet med kul eller endda solpanelinstallationer. I dag er teknologien så sikker, at lande som Frankrig producerer 70 procent af deres strøm fra kernekraft uden større hændelser.

Den største fordel er stabiliteten: Et atomkraftværk kører døgnet rundt, uanset vejr, og leverer konstant energi – i modsætning til vind (37 procent kapacitetsfaktor i Danmark) og sol (10-12 procent). Dette gør det ideelt til at balancere et energisystem med fluktuerende vedvarende kilder. Desuden er atomkraft CO2-neutral under drift, med lavere udledninger pr. kWh end selv havvind, når man regner hele livscyklussen med. Ifølge DTU-forsker Bent Lauritzen er det afgørende for at nå klimamål, da det producerer masser af ren energi på lille plads – uden at kræve tusindvis af kvadratkilometer til vindmøller.

Ikke mindst handler det om uafhængighed. Krigen i Ukraine har vist, hvor sårbare vi er over for russisk gas og olie. Atomkraft bruger uran, der kan importeres fra stabile lande som Australien eller Canada, og reducerer behovet for fossile brændsler. “Det er bedre at have atomkraft i Europa end at være afhængig af Rusland,” siger Frederiksen selv. Danske startups som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies (nu Saltfoss Energy) udvikler SMR’er, der kunne gøre Danmark til eksportør af grøn teknologi – men forbuddet bremser deres test i Danmark.

Hvad synes danskerne? Flertal for undersøgelse

Offentligheden er ikke længere ensidigt imod. En meningsmåling fra Epinion for Altinget og DR i 2023 viste, at 55 procent vil undersøge atomkraft, mod kun 26 procent nej. En nyere måling fra januar 2025 viser endnu større opbakning: 55 procent ville stemme ja til at ophæve forbuddet i en folkeafstemning, inklusive 41 procent af Socialdemokratiets vælgere. På X (tidligere Twitter) er debatten levende: Folk som Steffen W. Frølund (LA) roser global stigning i atomkraft og opfordrer Danmark til at følge trop, mens andre peger på, at det kunne revolutionere vores energisystem. En bruger skriver: “Atomkraft er emissionsfri, stabil og naturbevarende – hvad venter vi på?”

Men modstanden lever. Forskere fra AAU, DTU og KU konkluderede i 2024, at atomkraft ikke giver mening i Danmark: Det er dyrere end vind og sol, tager 15-20 år at bygge og producerer radioaktivt affald, der skal opbevares i tusinder af år. Green Power Denmark og Naturfredningsforeningen advarer mod, at det kunne forsinke den grønne omstilling. På X lyder kritik: “Vi venter stadig på det moderne atomkraft-mirakel siden 1960.”

Fremtiden: Supplement eller sidespor?

Atomkraft kunne være det perfekte supplement til Danmarks vind- og solenergi – stabilt, grønt og uafhængigt. Med global “ny æra” for kernekraft, som IEA beskrev i januar 2025, og investeringer fra tech-giganter som Microsoft, er presset stort. Danske atomchefer som dem fra Saltfoss Energy ser værker i 2040 som realistisk, hvis forbuddet fjernes.

Men debatten handler om balance: Skal vi risikere affald og høje omkostninger for stabilitet? Med et flertal af danskerne åbne for undersøgelse er det klart, at “Nej tak” ikke længere er et unisont svar. Regeringens analyse bliver afgørende – og måske starten på en ny energikapitel for Danmark.

Illustration: www.Easy-Peasy.AI