Hvor mange har ADHD?
Piller mod ADHD koster Hovedstaden en kvart milliard: Stigende udgifter og bekymringer om diagnosesamfundet

AINEWS – 18. september 2025

I Region Hovedstaden, landets største region, slår udgifterne til ADHD-medicin alle rekorder. Ifølge de seneste tal har regionen brugt en kvart milliard kroner på piller mod opmærksomhedsforstyrrelsen, en stigning på 63 procent fra 2023 til 2024. På landsplan forventes de samlede udgifter til ADHD-medicin at nå op på 729 millioner kroner i 2025 – næsten en tredobling siden 2022. Denne eksplosive vækst i medicinforbruget blandt voksne rejser spørgsmål om diagnosesamfundet, Big Pharmas gevinster og den langsigtede effekt på sundhedsvæsenet.

Antallet af voksne danskere, der får tilskud til ADHD-medicin, er steget voldsomt de seneste år. Blandt 18- til 24-årige er der 365 procent flere brugere i dag end i 2010, mens den samlede forekomst af diagnosticerede ADHD-patienter er vokset fra 0,1 procent i år 2000 til 3,03 procent i 2022. Denne udvikling skyldes delvist et øget fokus på ADHD blandt voksne og kvinder, hvor diagnoser er steget markant de sidste fem-seks år. Medicinen, der ofte indeholder amfetaminlignende stoffer som methylphenidat eller atomoxetin, øger opmærksomheden og reducerer impulsivitet, men kritikerne peger på, at den lette adgang til diagnoser kan skabe et “diagnosesamfund”, hvor symptomer oversimplificeres.

Professor Julie Nordgaard, forskningsleder i psykiatrien i Region Sjælland, er dybt bekymret over tendensen. “Der er grund til at stoppe op og reflektere over, om alle disse diagnoser er korrekt stillet,” siger hun i et nyligt interview. Nordgaard og hendes kolleger har gennemgået 292 topklasse-studier om ADHD hos voksne og fundet alvorlige metodiske fejl i halvdelen af dem. Mange studier mangler grundige ekspertvurderinger for at udelukke andre årsager til symptomerne, hvilket gør det svært at stole på resultaterne i praksis. “ADHD-diagnosen stammer oprindeligt fra børn, og at anvende den på voksne kræver mere robust forskning,” understreger hun.

Big Pharma nyder godt af boomet. De stigende udgifter betyder enorme indtægter for farmaceutiske giganter som Novo Nordisk og internationale aktører, der producerer ADHD-medicin. På få år er udbetalingerne af medicintilskud mangedoblet, og eksperter frygter, at markedsføring og pres fra patienter driver en unødvendig medicinering. “Vi ser en voldsom stigning, der ikke nødvendigvis afspejler en reel økning i sygdommen, men snarere en kultur, hvor diagnoser og piller bliver den hurtige løsning,” forklarer Nordgaard.

Men ikke alle er enige i kritikken. I ADHD-foreningen, der repræsenterer mange med diagnosen, frygter man, at debatten kan føre til stigmatisering. Direktøren i foreningen hilser den øgede opmærksomhed velkommen, da det har gjort det lettere for voksne at få hjælp. “At sætte spørgsmålstegn ved diagnoser kan udstøde dem, der virkelig har brug for støtte, og forstærke fordomme mod psykiatriske lidelser,” siger en talsperson. Foreningen pointerer, at seks ud af ti med psykiatriske diagnoser oplever diskrimination, og at mere fokus på ADHD har været positivt for at reducere stigma – ikke øge det.

Uanset hvad er stigningen i udgifter og diagnoser et signal om behovet for bedre forskning og en mere nuanceret tilgang. Mens BigPharma tjener styrtende på pillerne, må sundhedsvæsenet balancere mellem hjælp til de berørte og risici for overdiagnostik. Professor Nordgaards opfordring til at “stoppe op” kunne være starten på en nødvendig debat i et samfund, der bliver stadig mere medicineret.