Her skitserer AINEWS centrale epoker i moderne journalistik, set i lyset af de sociale, teknologiske og kulturelle forandringer, der har præget nyhedsmediernes udvikling fra 1960’erne og frem. Journalistikkens form, indhold og rolle i samfundet ændrer sig i takt med store samfundsmæssige skift – fra velfærdsstatens fremvækst til kunstig intelligens og klimakrise.
1960-1980: Velfærdsstatens og industrisamfundets journalistik
- Samfundsbillede: Velfærdsstatens ekspansion, klassesamfundet med arbejdere, lønmodtagere og fremvoksende akademiske lag. Ungdomsoprør og nye sociale bevægelser.
- Journalistik: Aviser og tv som de centrale platforme. Journalistikken fokuserer på arbejdernes vilkår, lønmodtagernes kamp og politiske reformer. Kritisk presse over for magthaverne, men stadig præget af stærke redaktionelle hierarkier.
- Kendetegn: Public service-idealet, autoritative redaktioner, tydelig opdeling mellem nyhed og kommentar.
1980-1995: Informationssamfundets journalistik – CNN
- Samfundsbillede: Fremkomsten af personlige computere, tidlig globalisering, neoliberale strømninger.
- Journalistik: Overgangen til en mere teknologisk præget medieproduktion. Fremkomsten af nichemedier, fagblade og begyndende kommercialisering af tv.
- Kendetegn: Øget professionalisering af journaliststanden, begyndende fokus på individet frem for klassen.
1995-2007: Internetrevolutionen
- Samfundsbillede: Internettet bryder igennem. Digital handel, e-mail og de første online nyhedssites.
- Journalistik: Aviserne begynder at udkomme online. Hastighed og aktualitet bliver nye nøgleord. Forretningsmodellerne udfordres, da indtægterne fra papir falder.
- Kendetegn: Den første bølge af digital journalistik, gratis nyheder på nettet, begyndende fragmentering af medieforbruget.
2007-2015: Sociale mediers gennembrud
- Samfundsbillede: Facebook og Twitter bliver globale platforme. Smartphones ændrer medieforbruget radikalt.
- Journalistik: Sociale medier udfordrer nyhedsmediernes monopol på aktualitet. “Breaking news” flyttes til SoMe.
- Kendetegn: Viral journalistik, klik- og delingsøkonomi, læserinddragelse og borgerjournalistik.
2016-2024: Identitetspolitikkens og “krænkelsesjournalistikkens” æra
- Samfundsbillede: Politiske og kulturelle bevægelser som #MeToo, BLM og WOKE-prægede debatter dominerer. Polariseret offentlighed, især i Vesten.
- Journalistik: Fokus på identitet, køn, race og magtforhold. Offerjournalistik og personlige fortællinger får større vægt end klassisk magtkritik.
- Kendetegn: Moraldrevne dagsordener, konfliktsøgende journalistik, “call-out culture” og øget mistillid til medierne – særligt blandt konservative grupper.
2025-2035: Kunstig intelligens og automatisering
- Samfundsbillede: AI og robotteknologi gennemsyrer hverdagen. Elektrificering, geopolitisk uro og fortsat Trumpisme i amerikansk politik.
- Journalistik: AI skriver nyhedsartikler, producerer rapporter og genererer syntetiske nyhedsværter. Automatisering frigør ressourcer, men rejser spørgsmål om troværdighed og etik.
- Kendetegn: Menneskelig journalistik fokuserer mere på analyse, etik og fortolkning – mens AI håndterer “hårde nyheder” og datajournalistik.
2035-2050: Klimakrisens journalistik
- Samfundsbillede: Klimaforandringer, ekstreme vejrhændelser, migration og diskussioner om A-kraft og grøn omstilling.
- Journalistik: Katastrofer, miljø og ressourcer bliver de dominerende temaer. Journalistikken bliver mere global og samarbejdende.
- Kendetegn: Klimajournalistik som ny magtkritik. Fokus på ansvar, løsninger og overlevelse frem for dag-til-dag-politik.
Journalistikken bevæger sig i bølger
Journalistikken bevæger sig i bølger, der afspejler de store samfundsforandringer. Fra klassekampens og velfærdsstatens journalistik, over digitaliseringens og sociale mediers gennembrud, til identitetspolitik og AI. Fremtiden peger mod et journalistisk felt, hvor teknologien leverer tempoet – men hvor menneskelig dømmekraft og etisk forankring bliver vigtigere end nogensinde.
About the Author
