Krigen i Ukraine: En oversigt, historiske paralleller og fremtidsudsigter

Krigen i Ukraine, der brød ud med Ruslands fuldskala invasion den 24. februar 2022, har udviklet sig til en af de mest intense og langvarige konflikter i Europa siden Anden Verdenskrig. Konflikten har sine rødder i dybere geopolitiske spændinger, herunder Ruslands annektering af Krim i 2014 og støtte til separatister i Donbas-regionen. Siden invasionen har krigen krævet titusindvis af liv, forårsaget massive flygtningestrømme og ødelagt store dele af Ukraines infrastruktur. Vestlige lande, ledet af USA og EU, har støttet Ukraine med våben og økonomisk hjælp, mens Rusland har mobiliseret sine ressourcer for at opnå territoriale gevinster. Per september 2025 er krigen stadig i fuld gang, med russiske fremrykninger i øst og ukrainske modoffensiver, herunder en nylig genvinding af omkring 160 kvadratkilometer land. Rusland har rapporteret om at have taget kontrol over yderligere territorier, mens Ukraine har udført droneangreb på russiske mål.

Historiske paralleller: Afghanistan og Vietnam

For at forstå potentialet for krigens varighed og udfald er det nyttigt at sammenligne med tidligere konflikter, hvor supermagter har involveret sig i langvarige krige mod mindre nationer. Brugeren peger på Afghanistan og Vietnam som eksempler, hvor “det lille patriotiske land” angiveligt smed stormagten ud og opnåede frihed. Dog er virkeligheden mere nuanceret.

Krigen i Afghanistan

Den amerikansk-ledede krig i Afghanistan varede fra oktober 2001 til august 2021, altså omkring 20 år. Konflikten startede som en reaktion på terrorangrebene den 11. september 2001, hvor USA og NATO-allierede invaderede for at vælte Taliban-regimet og jage Al-Qaeda. Over tid udviklede det sig til en langvarig insurgency, hvor Taliban genopbyggede styrke med støtte fra nabolande som Pakistan.

Facit var en ydmygende tilbagetrækning for USA og dets allierede. Taliban tog magten igen i 2021, hvilket førte til en kollaps af den afghanske regering støttet af Vesten. Omkring 70.000 afghanske soldater og politifolk døde, sammen med over 46.000 civile. Afghanistan blev ikke en “fri suveræn nation” i vestlig forstand; i stedet vendte Taliban tilbage til magten, hvilket førte til alvorlige menneskerettighedskrænkelser og isolation fra det internationale samfund. Dette udfordrer narrativet om et “lille patriotisk land”, da Taliban var insurgenterne, der “smed” stormagten ud, ikke den nationale regering.

Krigen i Vietnam

Vietnamkrigen strakte sig fra 1954 til 1975, altså omkring 21 år, selvom den amerikanske involvering intensiveredes fra 1965. Konflikten opstod fra Frankrigs koloniale styre og delingen af Vietnam i Nord (kommunistisk) og Syd (støttet af USA). USA engagerede sig for at forhindre kommunismens spredning, men stod over for en guerillakrig fra Viet Cong og nordvietnamesiske styrker.

Facit var en sejr for Nordvietnam. Den 30. april 1975 faldt Saigon, og landet blev forenet under kommunistisk styre. USA trak sig ud i 1973 efter massive tab – over 58.000 amerikanske soldater døde – og offentlig modstand hjemme. Vietnam blev en suveræn nation, men under et autoritært regime. Igen passer narrativet ikke perfekt: Det var Nordvietnam (støttet af Sovjet og Kina), der “smed” USA ud fra Sydvietnam, ikke et forenet “lille land”. Vietnam har siden reformeret sig økonomisk, men forbliver et etpartistyre.

I begge tilfælde varede krigene betydeligt længere end Anden Verdenskrig (1939-1945, ca. 6 år), og de endte med, at supermagten trak sig ud uden at opnå sine mål. Dog resulterede det ikke altid i “frihed” som forestillet; ofte førte det til nye former for undertrykkelse.

Hvordan kommer det til at gå i Ukraine?

Ukraine-krigen adskiller sig fra Afghanistan og Vietnam på flere måder. Ukraine er en suveræn nation med stærk national identitet, der modstår en direkte invasion fra nabolandet Rusland, snarere end en intern insurgency støttet af en stormagt. Ukraine har modtaget massiv international støtte, hvilket har forlænget dens modstandskraft. Rusland har opnået territoriale gevinster i øst, men Ukraine har gennemført modoffensiver, som i Kursk-regionen i Rusland selv.

Mulige udfald inkluderer:

Forhandlet fred: Med indrømmelser som territorial tab for Ukraine, men bevarelse af suverænitet. Nogle eksperter forudser en “frossen konflikt” lignende Donbas før 2022.
Ukrainsk sejr: Hvis vestlig støtte fortsætter, kunne Ukraine presse Rusland tilbage. Dog er Ruslands økonomi og militær stadig robust, trods sanktioner.
Russisk sejr: Rusland kunne erobre mere territorium, men fuld okkupation ville være ekstremt dyrt og ustabilt.

I modsætning til Afghanistan og Vietnam, hvor insurgenterne havde tid på deres side, er Ukraine det angrebne land, der kæmper for overlevelse. Det kunne ende med, at Ukraine “smed” Rusland ud fra dele af sit territorium, men fuld frihed afhænger af forhandlinger. Nylige begivenheder viser høje tab på begge sider, med Ukraine rapporterende om tilbagelevering af over 1.000 russiske soldaters lig.

Kommer krigen til at vare længere end Anden Verdenskrig?

Anden Verdenskrig varede seks år, og Ukraine-krigen har nu varet i over tre og et halvt år. Forudsigelser varierer: Nogle analytikere mener, at krigen ikke slutter i 2025, da Ruslands præsident Vladimir Putin ikke viser vilje til reel fred. Andre forudser, at den kunne fortsætte indtil 2027 eller længere, men sandsynligvis ikke “for evigt” på grund af udmattelse af ressourcer. Hvis den varer over seks år, ville den overgå WW2 i længde, hvilket er muligt givet den nuværende dødvande. Dog er der risiko for eskalation, inklusive potentiel involvering af NATO, som kunne forkorte eller forlænge konflikten dramatisk.

Krigen i Ukraine understreger, hvordan moderne konflikter kan trække ud på grund af asymmetrisk krigsførelse, international støtte og geopolitiske interesser. Mens paralleller til Afghanistan og Vietnam er informative, er hver krig unik, og udfaldet i Ukraine forbliver usikkert.