Dødsræs: etniske skævheder i statistikken?

I Danmark, hvor vejene ofte roses for deres sikkerhed, dukker tragiske historier op med alarmerende regelmæssighed: Unge mænd bag rattet, høje hastigheder, lattergas i blodet og ræs på motorveje eller landeveje, der ender i dødsfald. Fenomenet med dødsræs – ulovlige kapløb på offentlige veje – og vanvidskørsel, som inkluderer farlig manøvrering, rusmidler og manglende respekt for trafikanter, har kostet utallige liv de seneste år. Men bag disse ulykker gemmer sig et mønster, der rejser spørgsmål: Er det ofte ny-danskere eller immigranter, der står for de mest fatale tilfælde? Og er muslimer overrepræsenteret i statistikkerne over vild kørsel, der leder til død?

Problemet er ikke nyt, men det har eskaleret med den stigende brug af lattergas som et billigt rusmiddel blandt unge bilister. Ifølge politiets rapporter er lattergas blevet en del af en subkultur, hvor hastighed og risikovillighed blandes med nedsættet dømmekraft. I 2024 alene registrerede politiet hundredvis af indgreb mod vanvidsbilister, og tal viser, at næsten ni ud af ti sigtelser rammer mænd under 30 år. Men når man graver dybere i de dødelige sager, dukker navne og baggrunde op, der peger mod en overrepræsentation af personer med immigrantbaggrund – især fra ikke-vestlige lande.

Tragiske eksempler og lattergasbilisme

De seneste seks år har været præget af en håndfuld højprofilerede sager, hvor vanvidskørsel har kostet civile, politifolk og børn livet. Mange involverer chauffører med muslimske rødder, ofte påvirket af stoffer som lattergas, hash eller alkohol. Her er et udsnit af de mest slående:

I 2019 kørte Mohamed Ahmad Samaleh, en mand af somalisk oprindelse, med høj fart ind i politibetjent Magnus Buhl Hansen i København. Hansen døde af sine skader, mens Samaleh flygtede landet før retssagen. Han blev først anholdt i august 2025 efter udlevering fra De Forenede Arabiske Emirater.

Året efter, i 2020, tog 21-årige Helmi Mossa Hameed – påvirket af lattergas – livet af en femårig pige på fortovet på Peter Bangsvej i Frederiksberg. Hameed, der havde arabisk baggrund, blev idømt seks års fængsel.

Fra 2021 kan nævnes to sager: Pakistanske Ali Hassan Zubair kørte kap i en Mercedes ved Borups Allé og dræbte en 21-årig mand på stedet. Han fik fire og et halvt års fængsel i landsretten. Samme år ramte Mohamad Tarek Younes, sandsynligvis af libanesisk oprindelse, politimanden Stefan Nymann under udlægning af sømmåtter. Nymann overlevede med alvorlig hjerneskade, og Younes blev dømt til fire års fængsel i 2022.

Mange sager involverer immigranter. Der er et klart mønster.

2024: Afghaneren Milad Sadiqi, 35, hashpåvirket, ramte frontalt en 55-årig kvinde, og blev dømt til seks års fængsel plus udvisning.

Danske folkedansere slået ihjel i 2024

Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel, påvirket af lattergas, lavede en farlig overhaling ved Tranbjerg og dræbte tre ældre folkedansere i en bil – plus alvorlig skade på en fjerde. Han fik seks og et halvt års fængsel.

I en sag fra Hillerødmotorvejen døde 2 forældre, og en bilist der kørte ræs, mens en 24-årig syrer overlevede, og fik ni måneders fængsel – sagen er anket.

I 2025: En 17-årig fyr med muslimsk baggrund kørte mistænkeligt ind i en 65-årig muslimsk mand uden for Babysam på Roskildevej, muligvis under lattergasindflydelse. Offeret døde af skaderne.

Disse sager illustrerer et bredt spektrum, men en klar tendens: Flere involverer immigranter fra ikke-vestlige lande som Somalia, Pakistan, Afghanistan og Syrien, ofte med muslimske navne.

Statistikken: Overrepræsentation blandt muslimer?

En undersøgelse fra Rådet for Trafiksikkerhed fra midten af 2000’erne vurderede, at unge indvandrere er overrepræsenteret i dødsulykker, især i byområder som Århus. En svensk rapport fra 2001, der ofte citeres i dansk debat, viste, at indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika havde 3,7 gange højere risiko for at være involveret i ulykker end etniske svenskere. Årsagerne tilskrives sociale faktorer som høj arbejdsløshed, lav uddannelse og en “bil-centreret livsstil”, der også rammer marginaliserede danskere hårdt.

For vanvidskørsel – en kategori, der ofte leder til dødsfald – er data mere opdaterede. Siden loven mod vanvidskørsel trådte i kraft i marts 2021 har politiet rejst 3.965 sigtelser. Heraf står udenlandske statsborgere for 1.115, eller over en fjerdedel (28 procent). Toplande er Østeuropa: Polen, Litauen, Rumænien og Letland dominerer, mens ikke-vestlige immigranter som fra Mellemøsten er mindre nævnt i disse tal. Alligevel matcher de dødelige sager en overvægt af ikke-vestlige navne, hvilket tyder på, at immigranter fra disse lande er overrepræsenteret i de mest ekstreme tilfælde, selvom generelle sigtelser peger mod østeuropæere.

Hvad med muslimer specifikt? Der findes ingen officiel statistik, der opdeler på religion, men mange af navnene i dødsræssagerne – som Mohamed, Helmi, Ali, Mohamad og Abdullah – indikerer muslimsk baggrund fra lande som Somalia, Pakistan og Syrien. Givet at ikke-vestlige immigranter (hvor mange er muslimer) udgør ca. 10 procent af befolkningen, men synes hyppigere i disse sager, kan man tale om en potentiel overrepræsentation. Justitsministeriets rapporter om kriminalitet generelt viser, at mænd fra MENAPT-lande (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Tyrkiet) har 2-3 gange højere kriminalitetsindeks end gennemsnittet, men trafik er ikke inkluderet.