Hendelsen med russiske droner over Polen den 10. september 2025
Den 10. september 2025 (natten til den 10. september, lokal tid) blev Polen ramt af en alvorlig krænkelse af sit luftrum, da flere russiske droner trængte ind over landets territorium under et stort russisk luftangreb mod Ukraine. Dette er den første gang, NATO har skudt ned russiske droner over et allieret lands territorium siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022. Hendelsen har udløst alvorlig bekymring i NATO og EU, og Polen har aktiveret artikel 4 i NATO-traktaten for at kræve konsultationer med allierede. Nedenfor giver jeg en oversigt over begivenhederne baseret på rapporter fra internationale medier og officielle udtalelser.
Baggrund og tidsforløb
- Tidspunkt og omfang: Klokken ca. 23:30 CEST (natten mellem 9. og 10. september) lancerede Rusland et massivt angreb mod Ukraine med op til 415 droner, 42 krydsermissiler og et ballistisk missil, ifølge Ukraines luftvåben. Af disse droner trængte mindst 19 ind i polsk luftrum, hovedsageligt fra retningen af Ukraine og Hviderusland. Dronerne blev identificeret som russiske modeller, herunder “Gerbera” (en variant af Shahed-droner), som typisk bruges til angreb.
- Polens reaktion: Det polske luftforsvar, støttet af NATO-allierede, scramblede F-16-fly fra Polen og F-35-fly fra Holland. Tyske Patriot-luftforsvarssystemer og fly fra Italien og NATO’s multinationale styrker bidrog også. Mindst 8-10 droner blev skudt ned, mens resten enten vendte tilbage eller forsvandt. Operationen varede indtil kl. 06:45 CEST. Fire flyhavne i Polen (bl.a. Warszawa Chopin, Lublin og Rzeszów) blev midlertidigt lukket.
- Steder med nedfald: Vragdele og nedskudte droner blev fundet på flere steder i østlige Polen, herunder landsbyerne Wyryki (hvor en drone ramte et hus og beskadigede taget), Czesniki, Czosnówka, Wohyń og Wyhalew. Et fund blev rapporteret nær Mniszków i central-Polen og Oleśno i nord (op til 600 km fra grænsen). Ingen personer blev dræbt, men der var materielle skader på boliger og biler.
Officielle reaktioner
- Polen: Premierminister Donald Tusk kaldte det en “storskala provokation” og “en krænkelse uden sidestykke”, der bringer Europa tættere på åben konflikt end nogensinde siden 2. Verdenskrig. Han aktiverede NATO’s artikel 4, som tillader konsultationer ved trussel mod et medlemslands sikkerhed. Polen har også lukket sin østlige grænse mod Hviderusland på grund af kommende russisk-hviderussiske militærøvelser (Zapad-2025). Udenrigsminister Radosław Sikorski udtalte, at dronerne ikke afviger fra kursen ved et uheld, men var bevidst rettet mod Polen.
- NATO og EU: NATO’s generalsekretær Mark Rutte kaldte det “totalt hensynsløs” og “absolut farligt” adfærd fra Rusland. Alliancen bekræftede, at det var første gang skud blev affyret mod russiske aktiver i krigen. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen beskrev det som en “hensynsløs og hidtil uset krænkelse” af europæisk luftrum og opfordrede til en “drone-mur” langs EU’s grænser. EUs udenrigschef Kaja Kallas mente, at det “ikke var et uheld”. Danmark, Sverige og Holland har lovet øget støtte, inklusive flere fly og luftforsvarssystemer til Polen.
- Ukraine: Præsident Volodymyr Zelenskyj kaldte det en “ekstremt farlig præcedens for Europa” og bekræftede, at mindst 8 droner krydsede grænsen. Ukraine opfordrer til et fælles europæisk luftforsvar.
- Rusland: Ruslands forsvarsministerium afviser anklagerne som “grundløse” og hævder, at angrebet kun ramte ukrainske militære mål i vestlige Ukraine. De påpeger, at dronernes rækkevidde (max. 700 km) ikke tillader angreb mod Polen, og tilbyder konsultationer. Ruslands charge d’affaires i Polen kaldte det “fabrikationer uden beviser”. Nogle russiske kilder spekulerer i, at det kunne være ukrainsk provokation via elektronisk jamming.
Analyse og konsekvenser
Denne hændelse markerer en eskalering i Ruslands “salami-taktik”, hvor små krænkelser testes for at udfordre NATO’s besluttsomhed, ifølge eksperter som Justin Bronk fra RUSI. Det er ikke første gang droner har krydset grænsen (f.eks. en enkelt drone i august 2025), men skalaen er ny. Polen og NATO ser det som en bevidst test, mens Rusland insisterer på, at det var utilsigtet.
Mulige konsekvenser:
- NATO-møde: Artikel 4 er aktiveret, og et nødmøde i FN’s Sikkerhedsråd er planlagt den 12. september.
- Øget støtte: Sverige sender flere Gripen-fly, Holland 300 soldater og Patriot-systemer, og Storbritannien overvejer at deployere jets.
- Risiko for eskalering: Eksperter frygter, at det kunne føre til artikel 5 (kollektivt forsvar), men NATO understreger, at det ikke er en direkte krig. Dog advarer Tusk om, at “en grænse er overskredet”.
Diskussion på X (tidligere Twitter)
På X er der stor debat. Mange brugere fordømmer Rusland og roser NATO’s respons (f.eks. hollandske F-35-piloter som “helte”). Andre tvivler på, at det var russiske angrebsdroner, og peger på, at nogle var uden sprængstof og muligvis affyrede fra Ukraine som lokkemål. Eksempler inkluderer posts om, at Hviderusland advarede Polen om droner i luften, og spekulationer i ukrainsk jamming. Danske brugere som Mona Juul (@JuulMona) kalder det “totalt uacceptable” og opfordrer til europæisk enhed.
Hvis du har specifikke spørgsmål eller vil have mere detaljer om et aspekt (f.eks. militære implikationer eller russiske svar), så sig bare besked! Kilder inkluderer rapporter fra Reuters, AP, The Guardian, TV 2, VG og X-posts fra brugere som @saintjavelin og @RepSwalwell.
About the Author
