Kritisk analyse af Liberal Alliances (LA) skatteplaner
Liberal Alliance (LA) er et klassisk liberalt parti i Danmark, der lægger vægt på lavere skatter, frihed og vækst gennem markedsmekanismer. Deres skattepolitik er central i partiets identitet, og i 2025 har de lanceret en omfattende plan kaldet “En frisk start”, som sigter mod skattelettelser på op til 58 milliarder kroner årligt. Planen inkluderer bredere lempelser på lønindkomst, kapitalindkomst og selskabsbeskatning, men den har mødt skarp kritik for at favorisere de velhavende og skabe større ulighed. Nedenfor giver jeg en kritisk analyse baseret på partiets egne udtalelser og uafhængige analyser, med fokus på gennemførlighed, fordelingen af lettelserne og finansieringsmuligheder. Analysen trækker på økonomiske vurderinger fra kilder som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og medieanalyser.
Oversigt over LA’s skatteplaner i 2025
LA’s plan, præsenteret i marts 2025, sigter mod at sænke det samlede skattetryk markant for at stimulere arbejdsmarkedet og vækst. Nøgleelementer inkluderer:
- Skattelettelser på lønindkomst: De første 5.000 kr. i månedlig indkomst bliver skattefrie, højere loft over beskæftigelsesfradraget (ca. +16.000 kr. årligt), og afskaffelse af top-topskatten samt den kommende mellemskat. Dette skulle sænke topskatten betydeligt.
- Kapital- og aktieindkomst: Sænkning af den progressive skat fra 42% til 34%.
- Selskabsbeskatning: Reduktion til 18% for at gøre Danmark mere attraktivt for investeringer.
- Samlet omfang: Lettelser på 47-58 mia. kr., hvor næsten halvdelen rettes mod lavindkomst for at gøre det “mere ligeligt”.
Partiet argumenterer for, at lavere skatter vil øge beskæftigelsen, innovation og forbrug, og de peger på, at planen holder sig inden for det økonomiske råderum (justeret op til 58 mia. kr. før sommeren 2025). Dette er en tilbagetrækning fra tidligere ambitioner om 100 mia. kr. i 2035-planen, hvilket viser en mere realistisk tilgang.
Kan LA’s politik lade sig gøre? (Gennemførlighed)
LA’s politik er delvist gennemførlig inden for det nuværende økonomiske rum, men den står over for betydelige udfordringer i praksis. På den positive side holder planen sig til det justerede råderum på 58 mia. kr., hvilket betyder, at den ikke kræver større underskud eller gæld. Partiet har også droppet mere ekstreme elementer som fuld afskaffelse af topskatten, hvilket gør den mere realistisk i en koalitionskontekst. Økonomer som Bo Sandemann Rasmussen har kritiseret den eksisterende høje topskat for at hæmme vækst, hvilket støtter LA’s argument for lempelser.
Dog er gennemførligheden tvivlsom på flere fronter:
- Økonomisk bæredygtighed: Finansieringen afhænger af besparelser og reformer, der kan møde modstand. For eksempel kræver afskaffelse af fradrag (se nedenfor) politisk kompromis, og selskabsskattesænkningen til 18% kunne reducere statsindtægter på kort sigt uden garanteret vækstkompensation. AE vurderer, at planen kan føre til lavere vækst på grund af reducerede sociale investeringer.
- Politisk feasibility: LA er et lille parti (ca. 5-7% i meningsmålinger), og deres planer kræver støtte fra Venstre eller Konservative. Kritik fra Socialdemokratiet og fagforeninger (som 3F) peger på, at lettelserne rammer “skævt” og øger uligheden, hvilket kan blokere for en bred enighed. Desuden er der tvivl om, om væksteffekterne (f.eks. flere job) realiseres, da lignende liberal politik i Sverige og USA har ført til blandede resultater med øget gæld.
- Makroøkonomiske risici: Med stigende renter og global usikkerhed i 2025 kunne lettelserne presse budgettet, hvis væksten ikke accelererer som forventet. Samlet set: Ja, det kan lade sig gøre i en borgerlig regering, men med høj risiko for kompromiser og lavere omfang.
Vil LA gerne have mange skattelettelser til de velhavende?
Ja, LA’s politik favoriserer tydeligt de velhavende, selvom partiet insisterer på, at det er bredt fordelt. Planen giver højindkomstgrupper (over 500.000 kr. årligt) op til tre gange større lettelser end lavindkomst – f.eks. 51.000 kr. årligt til en direktørfamilie mod 13.400 kr. til en arbejderfamilie. AE’s analyse viser, at de største gevinster går til Nordsjælland og højtuddannede områder, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet. Sænkningen af kapital- og selskabsskatter rammer primært investorer og topchefer, hvilket passer til partiets pro-business profil.
LA’s leder Alex Vanopslagh afviser kritik som “misundelse og smålighed”, og argumenterer for, at lavere skatter for alle (inkl. velhavende) stimulerer økonomien. Dog er dette en klassisk liberal position, der ignorerer ulighedseffekter: Gini-koefficienten (ulighedsmål) kunne stige, som set i lignende reformer. Kritikere som Socialdemokratiet kalder det “skævvride Danmark”, og det passer til LA’s historie med fokus på topskattelempelser siden 2015-forslagene. Partiet vil have mange lettelser til velhavende, men maskerer det som “frihed for alle”.
Hvordan kan skattelettelser finansieres?
LA’s finansiering er en blanding af besparelser, fradragafskaffelser og strukturelle reformer, men den er kritiseret for at ramme lav- og mellemindkomster hårdt. Her er de primære metoder fra planen:
- Afskaffelse af fradrag og ordninger (ca. 20-30 mia. kr.): Fjerne boligjobordningen, fradrag for faglige kontingenter (som rammer fagforeningsmedlemmer hårdt) og andre sociale fradrag. Dette finansierer særligt kapitalindkomstlettelserne.
- Strukturelle reformer: Afskaffelse af mellemskat og top-topskat frigør midler ved at forenkle systemet, mens selskabsskattesænkningen forventes at øge indtægter via vækst (Lafer-kurven-effekt, men tvivlsom på kort sigt).
- Besparelser i velfærd (delvist): LA nægter at halvere dagpengeperioden, men foreslår effektiviseringer i kommuner (f.eks. afskaffelse af magistratsstyrer) og mindre tilskud. Halvdelen af lettelserne rettes mod lavindkomst via skattefri bund, men nettot rammer arbejdere negativt ifølge AE.
- Økonomisk råderum: Planen holder sig til de 58 mia. kr. tilgængelige fra vækst og effektiviseringer, uden nye lån.
Kritisk set er finansieringen regressiv: Den tager fra sociale ordninger for at give til højindkomst, hvilket kan øge uligheden uden garanteret vækst. Alternative finansieringsveje kunne være højere moms på luksusvarer eller grønne afgifter, men LA afviser sådanne “strafskatter”. Samlet set er planen ambitiøs, men risikerer at forstærke sociale spændinger i en tid med stigende leveomkostninger. For en dybere debat anbefales at følge Folketingets budgetforhandlinger.
About the Author
