Brasilien: Fra sambaens rytme til politikkens storme – Bolsonaro står over for historisk dom
Rio de Janeiro/Brasilia, 11. september 2025 – Brasilien, det sydamerikanske kongerige af farver, musik og passion, er kendt verden over for sine livlige samba-fester, den intense fodboldkultur og det årlige karneval i Rio, hvor millioner af mennesker danser sig gennem gaderne i en eksplosion af fjer, glitter og rytmer. Men bag den festlige facade gemmer sig et land præget af dybe politiske revner. I dag står det tidligere præsident Jair Bolsonaro, den kontroversielle højrepolitiker, over for en milepæl i brasiliansk historie: En flertalsafgørelse i landets højesteret om at dømme ham skyldig i kupforsøg og tilknytning til en kriminell organisation. Afgørelsen minder på flere måder om den danske sag mod Inger Støjberg, hvor en anden højrepolitiker blev holdt ansvarlig for magtmisbrug – dog med markante forskelle i skala og konsekvenser.
Brasilien har altid været et land af kontraster. Sambaen, der opstod blandt afro-brasilianske samfund i Rio de Janeiro i slutningen af 1800-tallet, symboliserer frihed og modstand mod undertrykkelse. Hver fredag aften fyldes traditionelle samba-skoler med trommer og syngende stemmer, mens fodboldbanerne – fra de ikoniske stadioner som Maracanã til gadebanerne i favelaerne – er hellige steder, hvor helte som Pelé og Neymar er blevet myter. Og så er der karnevalet: En fem dages fest, der tiltrækker op mod to millioner turister årligt og fejrer Brasiliens multikulturelle arv med parader, der strækker sig i kilometer. Men i skyggen af disse kulturelle ikoner har politikken ofte været præget af uro og korruption.
Det er her, Jair Bolsonaro kommer ind i billedet. Den 70-årige tidligere præsident, der styrede Brasilien fra 2019 til 2022, har været en polariserende figur. Kendt for sin støtte til autoritære ledere som Donald Trump og sin aggressive retorik mod venstrefløjen, blev Bolsonaro i dag officielt erklæret skyldig af en majoritet i Brasiliens højesteret for at have planlagt et kupforsøg efter valgnederlaget i 2022. Afgørelsen kom efter en dramatisk høring, hvor tre af fem dommere stemte for skyld på fem anklager, herunder forsøg på at afsætte den demokratisk valgte præsident Luiz Inácio Lula da Silva, tilknytning til en væbnet kriminell organisation og forsøg på at undergrave valgsystemet. En dommer, Luiz Fux, stemte for frifindelse og argumenterede for, at begivenhederne ikke udgjorde et kup, mens en anden dommer endnu ikke har afgivet sin stemme.
Bolsonaros tilhængere har kaldt det en “heksesag”, og den tidligere præsident selv har udtrykt raseri over, hvad han ser som politisk forfølgelse. Dette er den første gang i Brasiliens historie, at en tidligere præsident dømmes for kupforsøg, og det kan resultere i op til 40 års fængsel samt en permanent udelukkelse fra politik. Sagen stammer fra stormen på regeringsbygningerne i Brasília i januar 2023, hvor tusindvis af Bolsonaros støtter stormede Kongressen, Højesteret og præsidentpaladset i et forsøg på at vælte valget – en begivenhed, der minder om stormen på den amerikanske Kapitol i 2021.
Her dukker parallellerne til Danmark op. Inger Støjberg, den tidligere integrationsminister for Venstre og nuværende leder af Danmarksdemokraterne, stod i 2021 over for en lignende – om end mindre dramatisk – retssag. Hun blev dømt i Rigsretten for retshåndhævelse i forbindelse med en påbud fra 2016, der splittede et asylpar, hvor den ene partner var under 18 år. Dommen lød på 60 dages ubetinget fængsel, idømt af 25 ud af 26 dommere, og blev set som et symbol på, hvordan politikere holdes ansvarlige for magtmisbrug. Støjberg, der som Bolsonaro er en karismatisk højrepolitiker med stærk appel til konservative vælgere, fremstillede sagen som en politisk heksejagt, præcis som Bolsonaro gør i dag. Begge sager handler om grænserne for politisk magt: Støjberg for at have ignoreret lovgivning i integrationspolitikken, Bolsonaro for at have forsøgt at underminere demokratiet selv.
Men forskellene er slående. Støjbergs sag var en intern dansk affære om asylregler og humanitære spørgsmål, mens Bolsonaros involverer voldelig oprør og trusler mod hele det demokratiske system. I Danmark førte dommen til en midlertidig politisk karantæne for Støjberg, men hun vendte hurtigt tilbage som partileder. I Brasilien kan Bolsonaros dom potentielt ændre landets politiske landskab, især med næste valg i 2026 i horisonten. Hans støttebase, der inkluderer millioner af brasilianere frustrerede over økonomisk ulighed og korruption, ser ham som en martyr – ligesom Støjbergs tilhængere så hende.
Mens sambaens trommer banker i Rio, og fodboldfans drømmer om VM-sejr i 2026, står Brasilien ved et vejskil. Bolsonaro-sagen understreger, hvordan selv i et land af karneval og fest kan politik blive til en bitter kamp. Sammenlignet med Støjberg viser det, at magtens pris er høj, men i Brasilien er indsatsen endnu større: Ikke bare en ministers karriere, men landets fremtid.
About the Author
