Hvornår bombede USA Iran i 2025?
USA bombede Iran den 22. juni 2025 som en del af en eskalerende konflikt, der startede med israelske angreb. Operationen, kendt som “Operation Midnight Hammer”, involverede B-2 stealth-bombefly, der affyrede 14 Massive Ordnance Penetratorer (30.000 pund “bunker buster”-bomber) mod tre iranske atomfaciliteter: Fordow, Natanz og Esfahan. Dette var den første kampbrug af GBU-57-bomberne og blev støttet af over 125 fly. Angrebet var en reaktion på Irans raketangreb mod Israel og USA-basen i Qatar, og det førte til en midlertidig våbenhvile den 24. juni 2025.
Hvilke større bombemissioner har Israel udført i Iran i 2025?
Israel iværksatte en stor militær operation mod Iran den 13. juni 2025, som markerede starten på den såkaldte “12-dages krig” (13.-24. juni 2025). Dette inkluderede luftangreb mod over 100 mål, herunder atomfaciliteter, militære baser og elementer af Irans revolutionsgarde (Quds Force). Specifikt ramte angrebene Irans atomprogram, anti-luftforsvarsbatterier og stats-tv-hovedkvarteret for at forstyrre statskontrol og fremkalde intern uro. Israel hævdede også at have dræbt to højtstående Quds Force-kommandører. Konflikten eskalerede med gensidige raketangreb, men sluttede med en USA-formidlet våbenhvile den 24. juni.
Er det iranske regime presset politisk af bombningerne?
Ja, bombningerne fra Israel og USA i juni 2025 har øget det politiske pres på det iranske regime betydeligt. Angrebene ramte ikke kun atomfaciliteter, men også symboler som stats-tv, hvilket sigtede mod at underminere regimes cohesion og fremkalde offentlig uro. Regimet står over for intern utilfredshed, økonomiske sanktioner og en genopretning af Trumps “maksimalt pres”-kampagne, som har svækket landets økonomi og militære kapacitet. Eksperter peger på, at Ayatollah Ali Khamenei er svækket og skjuler sig fra offentligheden, mens protester og manglende folkelig støtte vokser. Dog har regimet overlevet uden øjeblikkelig kollaps, delvist ved at fremstille sig som offer for udenlandsk aggression og ved at bevare enhed mod eksterne trusler. Den multidimensionelle krise – inklusive sanktioner og militære tab – har dog gjort det sværere at opretholde kontrol.
Kan det iranske præstesystem falde inden for 2-5 år, og kan israelsk og amerikansk pres mod Iran betyde, at præsteregimet går i opløsning?
Det er spekulativt, men ja, der er en reel mulighed for, at det iranske præstesystem (teokratiet under øverste leder Khamenei) kunne falde inden for 2-5 år under fortsat pres fra Israel og USA. Eksperter forudser, at kombinationen af militære angreb (som juni 2025-bombningerne), økonomiske sanktioner, intern korruption og folkelig utilfredshed kunne føre til regimekollaps, især hvis Khameneis efterfølger ikke kan konsolidere magten. Den genoprettede “maksimalt pres”-politik under Trump, kombineret med israelske angreb på atom- og militærkapacitet, har svækket regimets legitimitet og kunne accelerere en opløsning, hvis det udløser masseprotester eller magtkampe internt. Dog advarer analyser om uforudsete konsekvenser: Et kollaps kunne skabe et magtvakuum, der fører til borgerkrig eller kaos lignende Syrien, frem for en stabil overgang. Regimet har vist modstandskraft historisk, men nuværende pres – inklusive atomprogrammets tilbagetrækning og isolation – gør opløsning mere sandsynlig end tidligere, selvom det ikke er uundgåeligt uden yderligere eskalering.
About the Author
