Politisk Analyse: Den blå bloks jagt på en statsministerkandidat – Er Mona Juul løsningen?
Af AINEWS Redaktion, 15. september 2025
I en tid, hvor den danske politiske scene præges af usikkerhed og skiftende alliancer, står den blå blok – de borgerlige partier som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne – over for en afgørende udfordring: At finde en troværdig statsministerkandidat, der kan samle blokken og udfordre den nuværende SVM-regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne). Med folketingsvalget på horisonten i 2026 bliver spørgsmålet om lederskab stadig mere presserende. Blå blok holdt for nylig et konvent, hvor de præsenterede 50 fælles forslag, men uden at løse lederskabsspørgsmålet. Hvem er de potentielle kandidater? Og hvem er den bedste? Denne analyse gennemgår de mest nævnte navne og peger på Mona Juul (Det Konservative Folkeparti) som den mest lovende figur.
Den blå bloks fragmentering
Den blå blok har længe kæmpet med indre splittelser. Liberal Alliance har for eksempel afvist Lars Løkke Rasmussen som kandidat, hvilket potentielt skubber Moderaterne mod rød blok. Samtidig er Venstres formand Troels Lund Poulsen tøvende med at engagere sig fuldt ud i en blå regeringsdrøm, da han prioriterer stabilitet i den nuværende koalition med Socialdemokratiet. Dette skaber et vakuum, hvor ingen klar leder er dukket op. Men lad os kigge nærmere på de centrale navne.
Alex Vanopslagh (Liberal Alliance): For tosseliberal?
Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance siden 2019, er en karismatisk og ung leder med fokus på frihed og økonomisk liberalisme. Han har tordnet mod den nuværende regering på LA’s landsmøder, men han har konsekvent nægtet at erklære sig som statsministerkandidat. Hans profil som “tosseliberal” – med stærkt fokus på individuel frihed, lavere skatter og mindre stat – gør ham appellerende til urbane vælgere, men afskrækkende for mere konservative dele af blå blok. LA’s vækst i meningsmålinger har gjort ham til en potentiel spiller, men hans manglende vilje til at tage rod i blokken tyder på, at han hellere ser et løst samarbejde frem for en fast blå regering. Ikke den samlende kraft, blå blok har brug for.
Mona Juul (Det Konservative Folkeparti): Den stabile brobygger?
Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti (K), fremstår som en af de mest undervurderede figurer i blå blok. Som del af de fire blå ledere – sammen med Inger Støjberg, Alex Vanopslagh og Morten Messerschmidt – har hun været med til at udgive fælles erklæringer om et borgerligt alternativ til rød blok. Juul pegede i juni på Troels Lund Poulsen som en potentiel kandidat, hvilket viser hendes evne til at samarbejde på tværs af partier uden at dominere. Konservative har historisk været en stabiliserende kraft i borgerlige regeringer, og Juuls profil som pragmatisk og værdibevarende passer godt til blokkens kernevælgere: Landdistrikter, familier og erhvervslivet.
Hendes styrke ligger i manglen på store skandaler og hendes evne til at appellere til både liberale og konservative uden at fremstå ekstrem. I en blok præget af kaos kunne Juul fungere som en “brobygger”, der samler de splittede partier uden at skabe konflikt. Hun er ikke den mest profileret, men netop det gør hende til en stærk outsider-kandidat.
Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne): Belastet af rigsretssagen
Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne (DD), er en erfaren politiker med stærk appel til anti-indvandringsvælgere. Hun står højt i meningsmålinger for DD, og nogle ser stadig “en statsminister i maven” trods hendes fortid. Men hendes rigsretssag fra 2022, hvor hun blev dømt til 60 dages fængsel (med mulighed for fodlænke), hænger stadig som en tung byrde over hendes karriere. I 2025 fortsætter hun med at tale om sagen i foredrag og medier, hvilket holder den frisk i offentlighedens bevidsthed. Dommen symboliserer for mange en manglende tillid til hendes dømmekraft, og det ville være risikabelt at placere hende i spidsen for en regering. Støjberg er en kriger, men ikke en samlende statsminister.
Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti): Er han stueren?
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti (DF), er kendt for sin stærke retorik mod immigration og EU. Men hans deltagelse i en demonstration med den britiske højreekstremist Tommy Robinson i London i september 2025 har skabt overskrifter og splittelse i blå blok. Protesten, der trak over 100.000 deltagere og førte til vold mod politiet, understreger Messerschmidts vilje til at nærme sig kontroversielle figurer, hvilket gør ham upassende som blokens ansigt udadtil. DF’s vaklen i udenrigspolitik, som Ukraine-støtte, splitter yderligere. Messerschmidt er ikke “stueren” nok til at lede en bred koalition – han polariserer mere, end han samler.
Troels Lund Poulsen (Venstre): Traktortroels foretrækker rød blok
Troels Lund Poulsen, Venstres formand og nuværende vicestatsminister, er en pragmatiker med kælenavne som “Trolex” og “Traktortroels” på grund af hans jordnære appel til landbruget. Han har slået fast, at Venstres håb er en blå regering, men i praksis affejer han blå bloks drømme, hvis blokken er for delt. Hans tøven med at blive kandidat – “Jeg kommer ikke til at være statsminister for enhver pris” – og hans åbenhed over for fortsat samarbejde med Socialdemokratiet tyder på, at han prioriterer stabilitet frem for ideologi. Venstres krise kunne endda skade hele regeringsprojektet, ifølge socialdemokrater. Lund Poulsen er kompetent, men ikke den blå blok booster.
Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne): Ikke længere blå?
Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister to gange og nu udenrigsminister, har fundet et hjem i Moderaterne siden 2022. Men partiets popularitet er i frit fald i 2025, præget af skandaler som Fonseca-sagen og en generel opfattelse af inkompetence – ofte kaldet “klovne-bussen”. Løkkes personlige popularitet er lav, og han ses ikke længere som fuldt ud blå, da Moderaterne flirter med rød blok. Hans erfaring er uvurderlig, men partiet er upopulært og et “inkompetent projekt”, der risikerer at trække hele blokken ned.
Konklusion: Mona Juul som den bedste blå statsministerkandidat
I en blå blok, der er splittet af personlige ambitioner, skandaler og ideologiske forskelle, skiller Mona Juul sig ud som den mest egnede statsministerkandidat. Hun mangler de store kontroverser, der plager Støjberg og Messerschmidt, og hendes konservative baggrund kan samle de mere traditionelle vælgere uden at afskrække de liberale som Vanopslagh. Juuls evne til at pege på andre som Lund Poulsen viser modenhed og teamånd, hvilket er essentielt for at bygge en kohærent blå regering. Med blå bloks konvent bag sig er det tid til, at Juul træder frem som den samlende kraft. Ellers risikerer borgerne at blive ved med Mette Frederiksen – og det er ingen blå drøm.
AINEWS vil følge udviklingen tæt. Er Juul klar til at tage rod?
About the Author
