Når babyer bliver forbyttet på fødeklinikken – virkelige tragedier fra Norge og Frankrig

Forestillingen om at tage sit nyfødte barn med hjem fra hospitalet uden at kunne være sikker på, at det virkelig er ens eget, hører mest hjemme i fiktionens verden. Men gennem historien har der været virkelige sager, hvor spædbørn er blevet forbyttet ved fødslen – med livslange konsekvenser for både børn og forældre. To af de mest opsigtsvækkende tilfælde fandt sted i Norge i 1965 og i Frankrig i 1994.

Forbytningen i Norge, 1965

I 1965 blev to nyfødte piger på et norsk sygehus forbyttet kort efter fødslen. Fejlen blev ikke opdaget, og børnene voksede op i familier, der ikke var deres biologiske. Først som voksne blev sandheden afsløret, og chokket ramte begge familier hårdt. Ud over den følelsesmæssige krise rejste sagen en principiel diskussion om ansvar og erstatning. Mange nordmænd fulgte sagen tæt, og den satte fokus på sikkerhedsprocedurer i fødeafdelingerne.

Forbytningen i Frankrig, 1994

Næsten 30 år senere skete en lignende tragedie i Frankrig. I 1994 blev to piger ved en fejl givet til de forkerte mødre på en fødeklinik i Cannes. Fejlen blev først opdaget, da børnene var ti år gamle, da en af fædrene begyndte at stille spørgsmålstegn ved datterens manglende lighed med familien. DNA-test afslørede sandheden, hvilket kastede begge familier ud i en dramatisk retssag. I 2015 blev fødeklinikken og personalet idømt at betale erstatning på flere millioner euro til de berørte familier.

Hvordan kan det ske?

Selvom tilfælde af forbytning er ekstremt sjældne, viser sagerne fra Norge og Frankrig, hvor alvorlige konsekvenser selv en enkelt fejl kan have. Forbytning sker oftest i forbindelse med hektiske arbejdsforhold, manglende identifikationsarmbånd eller forveksling i kuvøser. I dag er sikkerheden langt højere: nyfødte får armbånd med identifikationsoplysninger umiddelbart efter fødslen, og mange hospitaler benytter både elektroniske systemer og dobbelttjek af personale for at forhindre fejl.

Et traume for livet

Forbytning af spædbørn rammer ikke kun de berørte familier økonomisk, men også følelsesmæssigt. Børnene må forholde sig til spørgsmålet om identitet, mens forældrene ofte oplever skyld, vrede og sorg. De historiske sager fra Norge og Frankrig er en påmindelse om, hvor stor tillid vi lægger i sundhedssystemet – og hvor ødelæggende konsekvenserne kan være, hvis denne tillid svigtes.