Koranloven: En kontroversiel indgriben i ytringsfriheden.
Foto fra TikTok, portræt af Lars Theilade, som har brændt mange bøger.
I en tid præget af polarisering og globale spændinger har Danmarks “koranlov” – officielt en ændring af straffelovens § 266 b – vakt heftig debat. Loven, der trådte i kraft i slutningen af 2023, forbyder “utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt religiøst samfund” i offentligheden, hvis det sker med hensigt om at krænke eller forulempe. I praksis handler det primært om at stoppe offentlige koranafbrændinger, der i de foregående år havde udløst diplomatiske storme. Men er loven et forsvar for fredelige relationer, eller et angreb på den danske ytringsfrihed? Denne artikel gennemgår lovens oprindelse, kritik, anvendelse og internationale kontekst – og stiller de grundlæggende spørgsmål om individets ret til at håndtere sine egne bøger.
Baggrunden: knæfald for islamisme
Loven blev indført som en direkte reaktion på en bølge af koranafbrændinger i Danmark og Sverige i 2022 og 2023. Disse aktioner, ofte udført af højreekstremistiske aktivister som Rasmus Paludan foran ambassader fra muslimske lande, førte til alvorlige konsekvenser. Flere muslimske nationer, herunder Iran og Pakistan, kaldte deres ambassadører hjem, udstedte rejseadvarsler og truede med boykot af danske varer. Den danske regering så det som en trussel mod landets udenrigspolitiske interesser.
Det var den daværende regering – bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – der fremsatte lovforslaget i august 2023. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forklarede det som en “nålestiksoperation” mod specifikke handlinger, der skader Danmarks internationale omdømme. Formålet var klart: At beskytte “Danmarks forhold til fremmede magter og den danske stats interesser i forhold til udlandet”, som det hedder i lovforslaget. Loven blev vedtaget den 7. december 2023 med 94 stemmer for og 77 imod, og den trådte i kraft kort efter. Regeringen understregede, at den ikke var en generel blasfemilov – Danmark afskaffede jo sin gamle § 140 i 2017 for at styrke ytringsfriheden – men en målrettet indgriben for at undgå eskalering til vold eller terror.
Krav om afskaffelse: Ytringsfrihed fremfor alt?
Loven har aldrig været fri for kritik, og krav om afskaffelse kommer primært fra den blå blok: Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. De ser loven som en unødvendig indskrænkning af den danske frihedstradition. “Når de blå partier vil afskaffe koranloven, så er det udelukkende, fordi de ønsker at skabe uro og male skræmmebilleder”, skrev en kommentator i februar 2025, men modstanderne selv peger på det modsatte: At loven signalerer, at religiøse følelser vejer tungere end individets ret til provokation.
Dansk Folkeparti har kaldt det et “kujoneret” kompromis, der giver efter for udenlandsk pres, mens Liberal Alliance og Nye Borgerlige argumenterer for, at det underminerer princippet om, at “ordet skal være frit”. Organisationer som Amnesty International har også kritiseret loven som “en upræcis indskrænkelse af ytringsfriheden”, der risikerer at bruges bredere end tilset. I 2025 har debatten for alvor blusset op igen, især efter højesterets afgørelser i relaterede sager, og flere partier lover at skrote loven, hvis de får flertal efter næste valg.
Overtrædelser: Få, men symbolske sager
Siden lovens ikrafttræden har overtrædelser været sparsomme, hvilket afspejler dens snævre anvendelse. Ifølge Anklagemyndigheden blev den første tiltale rejst i januar 2025 mod Rasmus Paludan og Dennis Iversen for en handling på Folkemødet i 2024, hvor de diskuterede og demonstrerede med Koranen på en måde, der blev tolket som utilbørlig. I maj 2025 blev Paludan dømt i byretten – den første dom under loven – men anken er på vej til landsretten. Dansk Statistik rapporterer ikke specifikke tal for § 266 b endnu, men generelle kriminalitetsdata viser ingen markant stigning i religiøst relaterede sager. Det tyder på, at loven har haft en afskrækkende effekt, eller at provokatorer har fundet smutveje.
Internationale sammenligninger: Ikke unikt, men sjældent i Norden
Danmark er ikke alene om at have love mod religiøs foragelse, men det er en sjældenhed i det nordiske landskab. Sverige har ingen tilsvarende lovgivning; der blev koranafbrændinger tilladt i 2023, hvilket udløste den såkaldte “korankrise” med trusler mod landet. Svensk politi kan forbyde demonstrationer på sikkerhedsmæssige grunde, men der er ingen straf for selve brændingen – i modsætning til Danmark.
Globalt er blasfemilove udbredte: Omkring 70 lande har dem, primært i Mellemøsten og Asien, hvor de ofte bruges til at undertrykke dissens. I Europa er det færre; Polen og Østrig har regler mod hadtale mod religion, mens Irland afskaffede sin blasfemilov i 2018. Tyskland straffer “folkeopvigleri” mod religiøse grupper, og Frankrig har love mod religiøs had, men ingen direkte forbud mod bogbrænding. FN’s menneskerettighedsråd har kritiseret sådanne love for at begrænse ytringsfriheden, og Danmark er blevet nævnt som et eksempel på tilbagegang i vestlige demokratier. Muslimske lande som Pakistan og Iran hilste dog Danmarks lov velkommen som et skridt mod gensidig respekt.
Kan folk selv bestemme over deres egne bøger? Og hvilken skade gør en brændt bog?
Her rammer debatten kernen af konflikten: Frihed vs. ansvar. Loven gælder kun offentlige handlinger med hensigt om krænkelse – privat kan enhver brænde sine egne bøger uden straf. “Folk må vel selv bestemme om de vil afbrænde deres egne bøger?” lyder det rimelige spørgsmål fra kritikere. Ja, i privatlivet er det en sag om ejendomsret og personlig frihed. Men i offentligheden vejer loven den potentielle skade højere.
En brændt bog i sig selv forårsager ingen fysisk skade – det er en genstand, der kan erstattes. Den reelle “skade” er symbolsk og indirekte: For troende muslimer er Koranen hellig, og offentlig forhånelse kan udløse dyb krænkelse, følelser af isolation og endda voldelige reaktioner, som set i 2023-krisen. Diplomatisk set har det kostet Danmark millioner i tabte eksportaftaler og øget sikkerhedsudgifter. Kritikere mener dog, at skaden primært rammer friheden: At censurere provokation åbner døren for bredere begrænsninger, og at samfundet skal tåle støj for at bevare principperne.
Koranloven er et mikrokosmos af Danmarks udfordringer: Balancen mellem åbenhed og beskyttelse i en mangfoldig verden. Med få overtrædelser og vedvarende debat tyder alt på, at den bliver stående – medmindre blå blok vinder næste valg. Men uanset udfaldet rejser den spørgsmålet: Hvor meget frihed er vi villige til at ofre for fred?
About the Author
