Lavere valgretsalder: Radikale vil ned på 15 år
Det Radikale Venstre(RV) afholder landsmøde denne weekend. RVs landsmøde har vedtaget, at arbejde for, at sætte valgretsalderen i Danmark ned til 15 år. Initiativtager til forslaget er Radikal Ungdom((RU), naturligvis.
Radikal Ungdom har fremsatte forslag om, at valgretsalderen i Danmark skal sænkes til 15 år ved alle valg.
Ifølge RUs vil dette:
- styrke demokratiet ved at inddrage flere unge,
- hjælpe med at give unge generationer større indflydelse, da de jo lever længst med konsekvenserne af politiske beslutninger,
- og fordi forskning viser, at hvis man først stemmer tidligt, er man mere tilbøjelig til at stemme resten af livet. (Radikal Ungdom)
Hvad mener danskerne?
Der er foretaget flere målinger og undersøgelser, som viser, at danskerne generelt er modstandere af at sænke valgretsalderen — især til 16 eller lavere:
- En Voxmeter-rundspørge for Ritzau viser, at ca. 78 % af danskerne ikke ønsker at give 16- og 17-årige stemmeret ved folketingsvalg. Kun omkring 14 % bakker det op.
- En forskningsrapport fra Aalborg Universitet viste, at “knap 90 %” af danskerne afviser at sænke valgretsalderen til 16 år. (Aalborg Universitets forskningsportal)
Så med nuværende tal: modstanden er betydelig blandt befolkningen. Mange fremhæver, at 18 år er en aldersgrænse, der er velkendt, og som hænger sammen med myndighed, ansvar etc. (kommunen.dk)
Hvad mener de unge?
De unge viser mere splittelse, men generelt en større villighed til at sænke valgretsalderen end den ældre befolkning:
- En undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i 2016 viste, at 52,7 % af 16-17-årige var enige eller overvejende enige i, at valgretsalderen skulle sættes ned til 16 år. (Dansk)
- Samtidig viser andre undersøgelser, at nogle unge mener, de ikke føler sig tilstrækkeligt “klædt på” til at stemme tidligere. Der er altså både interesse og usikkerhed. (Københavns Universitets Forskningsportal)
Er det realistisk? Vil det ske?
Der er en række hindringer og overvejelser, som taler imod, at forslaget om 15-årig valgret lige nu bliver vedtaget:
- Grundlov og juridiske krav
Ændring af valgretsalderen til under 18 kræver grundlovsændring, hvilket indebærer en folkeafstemning. (kommunen.dk)
Desuden hænger valgbarhedsalderen sammen med myndighedsalderen juridisk. Hvis man ønsker, at nogen under myndighedsalderen skal kunne stemme eller opstille, kræver det yderligere juridiske og forfatningsmæssige ændringer. (kommunen.dk) - Politisk modstand
Mange partier og vælgere er skeptiske. Flere politikere har tidligere afvist lavere valgretsalder, især med argumenter om modenhed, ansvar og at 18 år er en passende grænse, bl.a. fordi myndighedsalderen ligger der. (Avisen) - Befolkningens holdning
Som nævnt er der stor modstand blandt den brede befolkning – og før man eventuelt får flertal for en ændring i en folkeafstemning, må holdningerne ændres. Der kan være stor afstand mellem idé og politik. - Tidligere erfaringer og undersøgelser
Der er allerede debatter om 16-årig valgret. SF har fx tidligere foreslået 16 år. Men til trods for at der er en vis tilslutning blandt unge og interesseorganisationer, har ingen af disse forslag nået helt til vedtagelse. (Dansk)
Ingen folkelig støtte
- Radikal Ungdoms forslag om valgretsalder på 15 år repræsenterer en markant nedskæring fra de aktuelle 18 år.
- Der er i befolkningen stor modstand, især mod selv at reducere til 16 år; for 15 år vil modstanden formodentlig være endnu større.
- De unge er generelt mere positive til idéen om lavere valgretsalder end ældre generationer, men der er tvivl om modenhed og om man er klar til at stemme så tidligt.
- Det virker ikke umiddelbart realistisk, at 15 års valgret bliver indført lige med det samme. Politisk og juridisk vil det kræve bred enighed, ændringer i grundloven, plus en folkeafstemning.
- En mulig mellemvej kunne være først at nedsætte til 16 år, eller at prøveordninger/testforsøg (kommunalt, skolevalg etc.) for at skabe praksis og tillid, før man bevæger sig længere.
About the Author
